23 December 2011

December - Jul - Vintersolhverv

I dag, den 22. december, har vi årets korteste dag (det plejer at være den 21. - fandt ud af i dag, at i år er det altså den 22.) HURRA så går det atter mod lysere tider. Hvis man ikke fester og holder jul, er vintersolhvervet da noget af det bedste, man kan fejre.

Det er længe siden, at jeg har været på bloggen. At det er hele 2 måneder siden, kommer bag på mig. Der har været mange emner oppe at køre i mit hoved - nu bliver det så lidt af hvert.

Jeg plejer at sige, at julen altid overrasker kommer bag på mig; men det er jo lidt fjollet at sige det, sandheden er vel, at jeg ikke er klar til at komme i julestemning i midten af november, hvor mange herovre starter. Således var jeg den 30. november hos tandlægen. Assistenten, som foretog tandrensningen, spurgte om jeg var klar til jul. Jeg svarede lidt fnysende (jeg hader for øvrigt, når de taler til en og forventer et svar, medens de har begge hænder i min mund) at jeg slet ikke var begyndt at tænke på det endnu. Hun fortalte så, at hun havde ryddet og gjort stedet, hvor julestæet skal stå, rent; men træet var stadig i kassen !! så det måtte hun hellerede få klaret i week-enden. De fleste her har selvfølgeligt et plastik kunstigt juletræ (man kan jo slet ikke se, at det ikke er ægte), nogle med kulørte, ofte blinkende lys på, så hvorfor ikke have glæde af det i et par måneder? Altså for mig at se, hvor er lige forventningens glæde? Juletræet er vel et af højdepunkterne - det var det i hvert fald altid for mig. Billedet her har jeg lånt fra nettet, og det overdriver ikke. Man skal have et tema, når man pynter sit træ. Det kan for eksempel være sol/måne/stjerner, blomster, dyr, sløjfer, ja hvad som helst, og så skal det alt sammen passe sammen farvemæssigt. En top figur skal man da også have.
Selv om vi selv fælder vores træ, har vi haft svært ved at finde et, som ikke er beskåret til ukendelighed i en tæt kegleform. Vi fandt et sted sidste år, hvor de har nogle træer, som passer os, og i år blev det til en pæn blågran, som vi bragte hjem den 11. december.

Så måtte jeg jo i gang med juleforberedelserne, for vi må jo gøre, hvad vi kan, for at holde vores danske traditioner i live.

Rødkålen plejer at blive kogt efter en "almindelig" gammel opskrift; men i år blev jeg fristet af Ellen "Hos Mommer", til at prøve noget andet. Ellen hentede inspiration hos Klidmoster, og fremgangsmåden kan findes på begges blogge. Her skal blot nævnes, at vores rødkål i år blandt andet er tilsat æblemost, balsamico med figen og "vild mælkebøtte vin gele" tilligemed krydderier så som kanel, allehånde og nelliker. Desuden står "biproduktet" rødkålssirup klar i køleskabet "til at runde julens dejlige sovse af med". Det har været i brug, og det gør underværker.

I stedet for tyttebærsyltetøj, laver jeg en tranebærsyltetøj. Her er opskriften på "Killer Cranberry Sauce": Reven skal og saft af en appelsin, 3,5dl sukker og 0.5 tsk finthakket frisk ingefær snurrer i en gryde indtil sukkeret er opløst. 1 liter friske tranebær tilsættes og koger med indtil de sprænges, ca. 5 minutter. Derefter tilsættes 1dl hakkede pecan nødder - og evt. et lille skvæt orangelikør. Smager skønt til den stegte and og ribbenstegen; men også på et stykke brød.
 
Samme dag fik vi også overstået det meste af julebagningen. Brunkagerne er vores favoritter, og jeg fandt sidste år en nem og rigtig god opskrift - og så nogle flade småkager lavet af vanillekransedej.Der blev desuden bagt rugbrød til fryseren og en enkelt leverpostej.

Franskbrød og morgenstykke fik vi i fryseren i dag, efter ribbenstegen var taget ud, så der var plads.


I mandags var det tid til at lave julens rullepølse, som så blev kogt i går - og prøvesmagt i dag. Ahh, bare så god!
Da jeg bad slagteren om at dele flæskesiden i tre, har han skåret det sådan, at slaget blev lidt kort - det er der så ikke noget at gøre ved.  
Vi kan godt købe marinerede sild her; men de smager slet ikke som de gode danske. Fileterne er små, tynde og marinaden er ikke så sød, som vi kan lide dem. Jeg køber nogle polske sildefileter i olie, som jeg selv marinerer. Det er nogle dejlige store østersøsild, og jeg laver både en almindelig marineret sild og kryddersild.  Ja, den røde bliver jo ikke som en rigtig kryddersild, da silden ikke er saltet med krydderier; men de bliver nu ret gode, når jeg tilsætter marinaden lidt hel kanel, nelliker og allehånde.

Prinsessen, ja det kalder jeg Hansen (selv om han er en hanhund), for han opfører sig som en rigtig lille prinsesse. Forleden havde jeg købt en ny seng til Duke, og hvem indtager den, straks efter den er placeret på gulvet? Så Duke må ligge på køkkengulvet - indtil de begge til sidst ligger på nyerhvervelsen.
Kalenderlyset har brændt på overtid de sidste par dage - så det kan blive jul den 24. - og nu er det næsten.........
Hav en rigtig dejlig jul og et skønt nytår 2012.

17 October 2011

Noget svineri - blandt andet - i køkkenet.

For godt og vel en uge siden plukkede jeg de sidste tomater og ryddede bedet. Efter nogle dage var mange af tomaterne begyndt at skifte farve; men jeg havde cirka 2 kg grønne, som jeg har syltet i dag.
Da jeg skrev et indlæg om mine tomater, var Annette (Annette udi Holland) så sød at tilbyde mig hendes opskrift på syltede grønne tomater, og nu venter vi bare nogle dage, før vi prøvespiser de første.
I Danmark ville jeg aldrig drømme om at dyrke og sylte asier; men herovre kan jeg kun købe dem hos en dansk bager i Toronto. Dels kommer vi der ikke så tit, og dels synes jeg, at det er lige i overkanten, hvad de tager for dem. Derfor har jeg, siden vi flyttede på landet, dyrket asier hvert år. Det første år blev de flotte, og de følgende år såede jeg troligt mine asiefrø fra Danmark, selv om alt totalt mislykkedes. Nogle år på grund af for meget vand, et år fordi jeg såede for sent og nogle år fordi de blev angrebet af fungi, hvilket jeg tror tog overhånd på grund af agurker og meloner, som jeg også havde i haven, og som var slemt angrebne.
I år besluttede jeg så, at dette var sidste forsøg - jeg var træt af arbejdet og ikke mindst skuffelsen, når de mislykkedes. MEN, HURRA, jeg fik en dejlig høst af store, flotte asier og endte med 24 glas syltede asier - og de er bare sååååå gode, sprøde og dejlige og de bringer glæde, når jeg giver et glas væk.
Og nu til svineriet........
Her udskærer man både gris, okse og lam på en anden måde end man gør i Danmark. Det varede dog ikke mange år, før jeg fandt en slagter, hvor jeg kunne bestille en flæskeside og så få ham til at skære den op for mig. Denne butik (hvor de faktisk også slagtede dyrene) lukkede i foråret og jeg vidste ikke rigtigt hvor jeg nu kunne få mine ribbenstege - og også lever og spæk til leverpostej. Forretningerne sælger kun kalve- og okselever, jeg aner ikke hvad de gør med svineleveren.
Heldigvis fandt jeg for et par uger siden en anden forretning, hvor jeg kunne bestille det samme. Det er altså ikke så svært; men jeg er nu alligevel glad for, at jeg bogstaveligt talt er vokset op i bagbutikken af en slagterforretning, for jeg er ikke i tvivl om, hvad det er, jeg vil have. Stykket på billedet fik jeg slagteren til at save over, så jeg har 2-3 ribbenstege og et slag til rullepølse, som jeg laver til jul (til min mands store ærgrelse - han ville gerne have det altid). Det kunne afhentes i fredags, og lørdag fik vi flæskesteg......UHM
Og så lige denne skønhed, som blev høstet til tørring.

11 October 2011

Ude af stand til at laegge en kommentar

Ved altsaa ikke, hvad der foregaar.
Mit danske tastatur virker ikke lige nu; men vaerre er det, at jeg ikke kan laegge kommentarer paa blogger blogge. Ikke engang paa min egen blog!!
Jeg faar en besked om at jeg ikke har adgang til siden!!
Forhaabentligt er det OK i morgen.
Oev!

Taknemmelighed

Denne week-end havde vi den canadiske Thanksgiving. I USA er det i november måned; men her er det altså den anden mandag i oktober.
For os har det altså ikke så stor en betydning; men som de fleste andre familier benytter vi lejligheden til at have en god familie middag på en af dagene. Traditionelt spiser man kalkun med en masse tilbehør (som slet ikke er hvad vi danskere ville servere), og så får man græskertærte med flødeskum og æbletærte med is til dessert. Vi besluttede at spise middag midt på dagen i går, her hos os sammen med min bonussøn, hans forlovede samt min svigermor, og menuer bestod af: Laksemad på nybagt franskbrød, Tarteletter med hønsekød og asparges, Grydestegt svinekam med ovnstegte kartofler, bønner og asier, Diverse udsøgte oste og til sidst en græskar-creme-brulee. Dertil vores hjemmelavede chardonnay og Zinfandel, begge lavet med druesaft fra Californien, og en dejlig port til desserten.
Vi har selvfølgeligt mange ting at være taknemmelige for, og vores demokrati er en af de største.
Jeg stemte første gang som 19 årig, da Danmark stemte om medlemsskabet i EF. Siden da har jeg stemt hver gang, jeg har haft lejlighed til det. Måske er det, fordi vi er vokset op med det; men for mig er det en næsten hellig ret at få lov at afgive stemme, og desuden - hvis man respekterer demokratiet - også en pligt som samfundsborger, uanset hvordan det demokratiske system er i det pågældende land.
Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, havde vi valg her i Ontario i sidste uge. Det ser sandeligt ikke ud til, at folk er særligt taknemmelige for deres ret til at stemme. Valgdeltagelsen var på 49.2%!! Det laveste i 37 år.  Traditionelt er stemmedeltagelsen endnu lavere ved kommunale og regionale valg, helt ned til 25% i visse områder.
Jeg tror ikke, at det er fordi folk er utilfredse med vores parlamentariske system, for gennem de 19 år vi har boet her, har der hele 2 gange været mulighed for at stemme for en ændring til et system, som er mere lig det danske. Begge gange har det været stemt ned, og for mig at se, er det alene fordi folk ikke forstår, hvordan det virker, og der har ikke været gjort en indsats for at forklare det inden afstemningen.
Nå, denne gang vandt de liberale med 37% af stemmerne, hvilket gav dem 53 mandater (49.5% af repræsentanterne). De konservative fik 35% af stemmerne, hvilket gav dem 37 mandater (34.5% af repræsentanterne), og demokraterne fik 22% af stemmerne og 17 mandater (15.9% af repræsentanterne).
Der er demokrati, og så er der demokrati.

06 October 2011

En enkelt kolibri - og valg i Ontario

Ja, kolibrier og valg har jo intet som helst med hinanden at gøre.
Det er sjældent, at vi ser kolibrier sidde - for det meste flyver de eller "holder stille" i luften, medens de forsyner sig med nektar. Forleden sad denne lille - måske lidt forhutlede - kolibri (det er enten en hun eller et ungt eksemplar af Rubinkehlkolibrien, The Ruby Throated Hummingbird) på ryggen af en af havestolene, som om den ikke rigtigt kunne bestemme sig, om den skulle tage sydpå nu eller ej.

Den forsynede sig dog fra både mine blå salvier........
.....og fra de røde, hvilke de har frekventeret meget hele sommeren, ligesom de flittigt har benyttet sig af sukkervandet i beholderen, som vi har hængt op.

Og så er der valg i Ontario i dag. Jeg havde tænkt mig at postere et indlæg med kolibrien; men syntes så egentligt, at jeg kunne kombinere det med lidt oplysninger om vores valg. For helt ærligt, så kunne jeg sikkert lige så godt have stemt på kolibrien!
Det lyder selvfølgeligt helt fjollet; men som dansker kan jeg altså ikke forenes med vores valgsystem herovre. Jeg vil vende tilbage til det (forhåbentligt i morgen, når vi ved resultatet); og bare fortælle, hvorfor jeg synes, at kolibrien skulle have haft min stemme.
I hver valgkreds kan man stemme på een person fra hvert parti. Den person, som får flest stemmer i en valgkreds, bliver valgt ind i parlamentet, og idet der ikke findes partistemmer, er det bare ærgerligt, hvis man har brugt sin stemme på en, som ikke kommer ind. Traditionelt er der mange stemmer til en kandidat fra et parti, som jeg ikke stemmer på, i vores valgkreds - og således mener jeg, at min stemme er tabt. Det er urimeligt, og efter min mening et dårligt demokrati.
Nå, om et øjeblik begynder transmissionen i TV.....det vil jeg jo godt se, selv om det hidser mig enormt op.

28 September 2011

Årets sidste sommerdage?

Den sidste uges tid har vi fået nogen regn - heldigvis mest om aftenen og natten - men de fleste dage har vi haft dejlig sol og varme.
Bilen skulle til service mandag, og da jeg ligeledes skulle aflevere nogle planter til en ven i Niagara-On-The-Lake (NOTL), besluttede jeg at nyde det gode vejr (ja, ja, vi havde 28 grader mandag og 23-25 tirsdag og onsdag mest med sol) og gå en tur på hovedgaden i den smukke, historiske by.
Både englændere og franskmænd begyndte tidligt at kolonisere Nordamerika (og ja, det var faktisk Erik Den Røde, som først landede her på østkysten af det, som nu er Canada) og fra omkring år 1600 bekæmpede de hinanden for rettighederne til dele af den nye verden. Den sidste krig mellem dem starter i 1754 og ender med britternes sejr i 1763. Franskmændene fragiver sig retten til landet til Britterne med The Treaty of Paris. Den engelske konge giver dog den franske befolkning i Nordamerika ret til at have deres katolske kirke.
Nogle få år senere har vi så den Amerikanske revolution, hvor Amerika løsriver sig fra England og bliver selvstændigt i 1783. I den forbindelse flygtede mange kolonister, som var loyale med den Britiske magt (United Empire Loyalists) til Ontario, og NOTL blev Canadas første hovedstad i 1792.
Niagara District Court House National Historic Site of Canda
Amerikanerne ville selvfølgeligt have hele Nordamerika og erklærede krig mod Canada (England) i 1812. England var da i krig med Napoleon i Europa, og befolkningen i Canada måtte slås mod amerikanerne med en meget lille hær. Der er mange beretninger om mere eller mindre afgørende slag her i Niagara omegnen, og Fort George i NOTL er genopbygget, som den var for 200 år siden og er en vel besøgt attraktion. Det endte med at englænderne vandt - heldigvis - for ellers ville der ikke være noget Canada i dag.
Niagara-On-The-Lake er kendt for The Shaw Festival. Byen har i alt 4 teatre, som udelukkende spiller stykker skrevet af Georg Bernard Shaw (1856-1950 og andre samtidige).
Byen har desuden mange rigtigt gode, små specialforretninger, kunstgallerier m.v.
The Old Angel Inn fra 1789, genopbygget 1816 efter krigen mod Amerika - den ældste Engelsk pub i Canada, hvor Kaptain Swayze fra omtalte krig efter sigende stadig spøger. Et skønt sted med et stort udvalg af fadøl - både domestic og internationale varer.
Der er også et væld af bevaringsværdige gamle huse af historisk værdi som dette her.

Hovedgaden er overdådigt beplantet, og jeg elsker at gå tur der. Kig lige lidt nærmere på navnet på forretningen på den anden side. Ja, Silkeborg, og de handler med tøj, som efter sigende kommer fra Danmark. Jeg er nu ikke så sikker; men de har en anden butik i Oakville, hvor de ud over tøj også sælger danske brugsting fra blandt andre Georg Jensen.
Billedet til venstre er en midterrabat i gaden. Statuen på det andet billede forestiller Shaw, og bag alle blomsterne er der en ualmindelig dejlig restaurant, som har kage og dessert som speciale.
På vejen gjorde jeg også holdt ved et par vinproducenter; men det må blive til næste indlæg.
Sidste sommerdage? de melder ned til 1 grad søndag nat, så vi kan nok snart få noget nattefrost her hos os.

23 September 2011

Officielt efterår

Klokken 9:04 GMT (Greenwich Mean Time) i dag, den 23. september 2011, indtrådte efteråret på den nordlige halvkugle.
Det ser det sandeligt også ud til her - det har regnet hele dagen - selv om vi har haft 18-20 graders varme :-)

Sommerfuglenes Konge

En af de sommerfugle som man ofte ser her er Monarch sommerfuglen.
Da jeg forleden så disse to, besluttede jeg at finde ud af lidt mere og så skrive om dem.
Jeg vidste, at denne sommerfugl var noget særligt, blandt andet migrerer de til Mexico og Californien for at overvintre; men jeg vidste ikke ret meget derom.
For de, som måtte være interesserede, er der en hjemmeside - Monarch Butterfly website med et væld af oplysninger.
Det følgende er et lille udsnit af oplysninger taget fra ovennævnte side - billederne er fra haven.
Nogle sommerfugle bevæger sig over større strækninger, men oftest for at finde føde. Monarchen er den eneste sommerfugl i verden, som flyver - hold vejret - op til 4500 km sydpå om efteråret og nordpå igen om foråret!!
De sommerfugle, som starter sommerens liv her hos os, kommer fra Mexico. I februar og marts måned vågner de af deres vinterhi, finder en mage og starter på rejsen til Ontario, hvor de vil lægge deres æg. Og nu går det hurtigt - efter fire dage udklækkes larverne fra æggene, og de begynder at æde.
Jeg har milkweed planter (asclepia, silkeplante) i haven, og sommerfuglen lægger kun sine æg på denne plante.
Efter 2 uger er larven klar til at forpuppes, og efter yderligere 10 dage kommer der en ny, smuk sommerfugl ud af puppen.
Denne sommerfugl vil kun leve i 2-6 uger, den dør efter at have lagt sine æg på silkeplanten.
Hele dette forløb gentager sig nu 
tre gange med den forskel, at den sidste generation, som er "født" i september, ikke dør efter 2-6 uger, men lever i 2-8 måneder! Dens biologi og adfærd er totalt forskellig fra de foregående generationers, og disse sommerfugle samles i store flokke og flyver hele vejen til Mexico. Hvordan de finder vej - ikke alene til Mexicos bjergområder; men endda til de samme træer hvert år - dertil, hvor deres oldeforældre kom fra, er et stort mysterie for videnskaben. Det antages, at de benytter sig af luftstrømme, idet det er påvist at deres fedtdepoter (som skal benyttes både til turen sydpå og turen tilbage) styrkes og ikke, som man skulle tro, svækkes på den lange tur.
Smukke er de.

08 September 2011

Naturlig bekæmpelse af larver?

Det er nogle uger siden, at jeg sidst så nogle af de store, grønne larver, som jeg fortalte om i indlægget om tomater.
I dag var der så nogle stykker igen; men denne gang har jeg fået hjælp til bekæmpelsen fra naturens hånd.
Larverne bliver ofte "angrebet" af en lille hveps, som lægger sine æg (via et langt "rør") inde i larven. Hvepsens larver lever så indeni værten og spiser af dens indre. Når de så har vokset sig store, kravler de udenpå værten og forpupper sig.
På billederne fra haven i dag kan man se pupperne af hvepse larverne, og tomatlarven er død eller døende.
Jeg har lidt svært ved, at lade larverne sidde; men ved at lade naturen tage affære opnår jeg jo, at der næste år vil være endnu flere hvepse til at hjælpe mig.

06 September 2011

Tomater

Vi har en meget stor "have" (ja, ukrudtet har desværre taget overhånd, og jeg har svært ved at få styr på det hele), og vores køkkenhave består af nogle højbede 120x240cm, idet vores jord er en meget tung, og desværre også våd, lerjord.
Tomater skal jeg have, og det bliver også altid til mange planter, idet jeg gerne vil have nogle forskellige slags. Da Ellen (Hos Mommer) i dag var så sød at give opskriften på sin varme tomatsalat fik jeg lyst til at skrive lidt om mine tomater.
For at være sikker på at risikoen for nattefrost er ovre, udplantes tomater på friland her ikke før omkring den 24. maj (Det er en dato, som folk her husker - det er nemlig "Victoriedag"). Da vi i år havde et utrolig vådt forår, kunne jeg ikke engang klargøre højbedene før midt i juni, så jeg var lidt spændt på, hvordan planterne ville udvikle sig.
Efter det meget våde forår besluttede vejrguderne, at nu skulle vi have en lang periode med tørke, usædvanligt høje temperaturer (med høj luftfigtighed, som får det til at føles endnu varmere) og i en måneds tid havde vi mellem 30 og 37 graders varme om dagen, 25-27 om natten - og slet ingen regn.
Nå, planterne kunne godt lide varmen (og den tår vand, som jeg gav dem) og det varede ikke længe før de første små, grønne tomater viste sig.
Hov, hvad er det?
De er slet ikke så nemme at få øje på, de "små" "Horned Tomatoworms"; men der er et eller andet, som fanger øjet, et afgnavet blad, en tomat mangler et stort stykke eller måske er det nogle temmeligt store efterladenskaber på bladene.
Så går jeg på jagt, for disse larver af en stor natsværmer kan hurtigt æde sig igennem en tomatplante. Jeg finder dem som regel siddende på undersiden af bladribben - i fuld gang med at gumle. De er på størrelse med en finger (og mine hænder er altså IKKE små). Så plukker jeg dem, og de kommer under støvlen. 
Så har tomaterne fred, og snart kan jeg høste dejlige solmodne tomater.

Gule, orange, grønne, sorte, røde, pink..........Det er blevet til nogle få poser til fryseren, og i morgen, Ellen, bliver det varm tomatsalat.

23 March 2011

Forår og sommertid....

..........hvad bilder vejrguderne sig egentligt ind?
Forårsmånederne marts, april og maj - ja, men jeg har altid syntes, at det er forår, når det er forår, nærmere bestemt når det føles som forår.
Jeg har hørt et par gange for nyligt, at man siger i Danmark, at foråret begynder den 1. marts? det kan jeg nu ikke huske - men til gengæld stiller jeg mig altid på bagbenene, når alle heromkring siger, at foråret i år startede den 20. marts klokken 19.21. Ja, man har et officiel tidspunkt i forbindelse med forårsjævndøgn, hvor man siger, at foråret starter. Og vi er da også gået over til sommertid - det gjorde vi den 13. marts. Her hedder det "daylight savings time".
I sidste uge begyndte jeg at føle, at nu er det ved at være forår. Mine få vintergækker var sprunget ud, næsten al sneen var forsvundet, og en af mine favourit forårsbebudere "the
redwinged blackbird" havde indfundet sig. Billedet er taget den 17. marts.
En anden forårsbebuder "the robin", som jeg ikke lige har et billede af, var også lige pludseligt til stede i stort tal. Der var en leben og kvidder overalt fra tidligt til sent, og for et par dage siden hørte jeg den første frø (bullfrog) udgyde sine højlydte kærlighedserklæringer.
Duke, vores shæfer og Hansen, westie, var begge fulde af ny energi og gad ikke være indendøre længere.
Hvis I skulle være i tvivl, kan jeg godt bekræfte, at westies elsker at være beskidte, og det er slet ikke svært, da de jo er meget tæt på jorden.
Hvad sker der så? I dag vågner jeg op til 10 cm sne, som i løbet af dagen blev til 20 cm med driver op til 40 cm, selvfølgeligt lige i indkørslen.

Frost, sne og isslag, puha - og forårsbebuderne er som forsvundet, de gemmer sig vel, hvorimod vinteres fugle atter tiltrækkes af foderhusene.