03 March 2011

Tilbage til Ontario

Efter 2 ugers dejlig ferie i solen på stranden (det meste af tiden) mellem palmetræer og kort afstand til baren er vi nu hjemme igen.

Den Dominikanske Republik ligger i Caribien og udgør to tredjedele af øen Hispaniola, Haiti dækker den vestlige tredjedel.

Sol og varme er jo altid skønt; men det blev nydt til fulde her midt i vores kolde og snefyldte vinter. At vi så tilbragte ferien sammen med nogle af vores danske venner, gjorde det hele perfekt.

Medens vi havde været væk, var en del af sneen smeltet i løbet af nogle dage med tøvejr - men et par nye snestorme sørgede for, at alt så ud, som da vi rejste.
Den 5. februar kunne jeg skimte disse vilde kalkuner, som gik rundt og ledte efter føde i snevejret. Markskellet med træerne ligger ca. 75m fra huset.
De fleste dyr og fugle er jo hyggelige at have på nært hold; men da jeg i går så denne coyote - på et tidspunkt kun 40-50 m fra huset - blev jeg rigtigt skidt tilpas. Vi ser ofte spor efter dem i sneen, og af og til har vi også set een eller flere løbe rundt i nærheden, selv i dagtimerne.
Coyotebestanden i Nordamerika har været stigende, og der er delte meninger om, hvorvidt de er farlige for mennesker. Der har i dagspressen været enkelte rapporter om angreb på mennesker, både børn og voksne, og ofte bliver hus- og kæledyr angrebet. Det kan godt være, at jeg er for pivet; men jeg er begyndt at holde begge hunde i snor, når de skal ud, især om aftenen. Duke, vores schæfer skal jeg nok ikke være så bekymret for, idet han er større end coyoterne; men Hansen, vores westie, vil nok være en lækkerbisken. Een gang sidste vinter fandt vi resterne af en vild kanin omkring 5m fra huset, og forleden dag var det resterne af et stinkdyr ikke så langt herfra på marken.

Nå, fakta om Ontario blev det så ikke til i aften..........

6 comments:

  1. Du lever da sandelig livet både dejligt, spændende og farligt :-)
    Først en skøn ferie, og så ellers hjem til ulvene. Jeg forstår godt dine hundeovervejelser, og det er nok kun os, der bor i det lidt uspændende DK, der synes, at det må være spændende med prærieulve på så nært hold.

    I er ikke meget tættere på foråret, end vi er, kan jeg se. Det er længe om at indfinde sig i år.
    Men så må du da kunne levere nogle gode og dybfrosne Niagara-billeder ;-)

    ReplyDelete
  2. Ha,ha, Ellen, spændende - ja lidt for spændende ind imellem - jeg er altså ikke særligt modig, og min mands forsøg på at overbevise mig om, at coyoterne bestemt ikke vil angribe mig, trænger ikke rigtigt ind i min underbevidsthed. Der går lang tid, før jeg igen færdes udenfor uden hele tiden at dreje hovedet for at checke - og altså være lidt nervøs.

    I dag har vi 5 graders varme med regn, så sneen smelter hurtigt, der hvor der ikke ligger så tykt et lag. Og i går var jeg faktisk i Niagara Falls og tog ned til vandfaldet for at tage nogle billeder, så det får I snart!

    ReplyDelete
  3. Hej Lene.
    Ja der er da sandelig dyr lige uden for døren. Jeg ville nok også leve med øjne i nakken. Den Dominikanske rep. Du mødte vel ikke Tom Gynter, som er dansker, bosat der et stred. Han er fletter, og har haft besøg fra DK. ud i fletteriet et par gange. Foråret er nu mærkbart her. Dejligt.

    ReplyDelete
  4. Ja, Anne forleden var det en oppossom, som lige var kommet ud af sit hi og gik rundt langs huset.
    Tom Gynter kender jeg ikke; men vi er nu også sådan nogle mærkelige nogen, som bare ligger på stranden det meste af tiden.
    Lene

    ReplyDelete
  5. det må være en pragtfuld oplevelse at have de vilde dyr så tæt på , her er det kun rådyrne der kommer op forbi stuehuset og det er kun i skumringen.

    ReplyDelete
  6. Hej Birgitte, vi har også hjorte her - whitetails - og de kommer også mest frem i skumringen. De er dog heller ikke mine venner, idet de bruger min have som spisekammer.
    Lene

    ReplyDelete

Tak fordi du kiggede ind! Kommentarer er altid velkomne.