28 September 2011

Årets sidste sommerdage?

Den sidste uges tid har vi fået nogen regn - heldigvis mest om aftenen og natten - men de fleste dage har vi haft dejlig sol og varme.
Bilen skulle til service mandag, og da jeg ligeledes skulle aflevere nogle planter til en ven i Niagara-On-The-Lake (NOTL), besluttede jeg at nyde det gode vejr (ja, ja, vi havde 28 grader mandag og 23-25 tirsdag og onsdag mest med sol) og gå en tur på hovedgaden i den smukke, historiske by.
Både englændere og franskmænd begyndte tidligt at kolonisere Nordamerika (og ja, det var faktisk Erik Den Røde, som først landede her på østkysten af det, som nu er Canada) og fra omkring år 1600 bekæmpede de hinanden for rettighederne til dele af den nye verden. Den sidste krig mellem dem starter i 1754 og ender med britternes sejr i 1763. Franskmændene fragiver sig retten til landet til Britterne med The Treaty of Paris. Den engelske konge giver dog den franske befolkning i Nordamerika ret til at have deres katolske kirke.
Nogle få år senere har vi så den Amerikanske revolution, hvor Amerika løsriver sig fra England og bliver selvstændigt i 1783. I den forbindelse flygtede mange kolonister, som var loyale med den Britiske magt (United Empire Loyalists) til Ontario, og NOTL blev Canadas første hovedstad i 1792.
Niagara District Court House National Historic Site of Canda
Amerikanerne ville selvfølgeligt have hele Nordamerika og erklærede krig mod Canada (England) i 1812. England var da i krig med Napoleon i Europa, og befolkningen i Canada måtte slås mod amerikanerne med en meget lille hær. Der er mange beretninger om mere eller mindre afgørende slag her i Niagara omegnen, og Fort George i NOTL er genopbygget, som den var for 200 år siden og er en vel besøgt attraktion. Det endte med at englænderne vandt - heldigvis - for ellers ville der ikke være noget Canada i dag.
Niagara-On-The-Lake er kendt for The Shaw Festival. Byen har i alt 4 teatre, som udelukkende spiller stykker skrevet af Georg Bernard Shaw (1856-1950 og andre samtidige).
Byen har desuden mange rigtigt gode, små specialforretninger, kunstgallerier m.v.
The Old Angel Inn fra 1789, genopbygget 1816 efter krigen mod Amerika - den ældste Engelsk pub i Canada, hvor Kaptain Swayze fra omtalte krig efter sigende stadig spøger. Et skønt sted med et stort udvalg af fadøl - både domestic og internationale varer.
Der er også et væld af bevaringsværdige gamle huse af historisk værdi som dette her.

Hovedgaden er overdådigt beplantet, og jeg elsker at gå tur der. Kig lige lidt nærmere på navnet på forretningen på den anden side. Ja, Silkeborg, og de handler med tøj, som efter sigende kommer fra Danmark. Jeg er nu ikke så sikker; men de har en anden butik i Oakville, hvor de ud over tøj også sælger danske brugsting fra blandt andre Georg Jensen.
Billedet til venstre er en midterrabat i gaden. Statuen på det andet billede forestiller Shaw, og bag alle blomsterne er der en ualmindelig dejlig restaurant, som har kage og dessert som speciale.
På vejen gjorde jeg også holdt ved et par vinproducenter; men det må blive til næste indlæg.
Sidste sommerdage? de melder ned til 1 grad søndag nat, så vi kan nok snart få noget nattefrost her hos os.

23 September 2011

Officielt efterår

Klokken 9:04 GMT (Greenwich Mean Time) i dag, den 23. september 2011, indtrådte efteråret på den nordlige halvkugle.
Det ser det sandeligt også ud til her - det har regnet hele dagen - selv om vi har haft 18-20 graders varme :-)

Sommerfuglenes Konge

En af de sommerfugle som man ofte ser her er Monarch sommerfuglen.
Da jeg forleden så disse to, besluttede jeg at finde ud af lidt mere og så skrive om dem.
Jeg vidste, at denne sommerfugl var noget særligt, blandt andet migrerer de til Mexico og Californien for at overvintre; men jeg vidste ikke ret meget derom.
For de, som måtte være interesserede, er der en hjemmeside - Monarch Butterfly website med et væld af oplysninger.
Det følgende er et lille udsnit af oplysninger taget fra ovennævnte side - billederne er fra haven.
Nogle sommerfugle bevæger sig over større strækninger, men oftest for at finde føde. Monarchen er den eneste sommerfugl i verden, som flyver - hold vejret - op til 4500 km sydpå om efteråret og nordpå igen om foråret!!
De sommerfugle, som starter sommerens liv her hos os, kommer fra Mexico. I februar og marts måned vågner de af deres vinterhi, finder en mage og starter på rejsen til Ontario, hvor de vil lægge deres æg. Og nu går det hurtigt - efter fire dage udklækkes larverne fra æggene, og de begynder at æde.
Jeg har milkweed planter (asclepia, silkeplante) i haven, og sommerfuglen lægger kun sine æg på denne plante.
Efter 2 uger er larven klar til at forpuppes, og efter yderligere 10 dage kommer der en ny, smuk sommerfugl ud af puppen.
Denne sommerfugl vil kun leve i 2-6 uger, den dør efter at have lagt sine æg på silkeplanten.
Hele dette forløb gentager sig nu 
tre gange med den forskel, at den sidste generation, som er "født" i september, ikke dør efter 2-6 uger, men lever i 2-8 måneder! Dens biologi og adfærd er totalt forskellig fra de foregående generationers, og disse sommerfugle samles i store flokke og flyver hele vejen til Mexico. Hvordan de finder vej - ikke alene til Mexicos bjergområder; men endda til de samme træer hvert år - dertil, hvor deres oldeforældre kom fra, er et stort mysterie for videnskaben. Det antages, at de benytter sig af luftstrømme, idet det er påvist at deres fedtdepoter (som skal benyttes både til turen sydpå og turen tilbage) styrkes og ikke, som man skulle tro, svækkes på den lange tur.
Smukke er de.

08 September 2011

Naturlig bekæmpelse af larver?

Det er nogle uger siden, at jeg sidst så nogle af de store, grønne larver, som jeg fortalte om i indlægget om tomater.
I dag var der så nogle stykker igen; men denne gang har jeg fået hjælp til bekæmpelsen fra naturens hånd.
Larverne bliver ofte "angrebet" af en lille hveps, som lægger sine æg (via et langt "rør") inde i larven. Hvepsens larver lever så indeni værten og spiser af dens indre. Når de så har vokset sig store, kravler de udenpå værten og forpupper sig.
På billederne fra haven i dag kan man se pupperne af hvepse larverne, og tomatlarven er død eller døende.
Jeg har lidt svært ved, at lade larverne sidde; men ved at lade naturen tage affære opnår jeg jo, at der næste år vil være endnu flere hvepse til at hjælpe mig.

06 September 2011

Tomater

Vi har en meget stor "have" (ja, ukrudtet har desværre taget overhånd, og jeg har svært ved at få styr på det hele), og vores køkkenhave består af nogle højbede 120x240cm, idet vores jord er en meget tung, og desværre også våd, lerjord.
Tomater skal jeg have, og det bliver også altid til mange planter, idet jeg gerne vil have nogle forskellige slags. Da Ellen (Hos Mommer) i dag var så sød at give opskriften på sin varme tomatsalat fik jeg lyst til at skrive lidt om mine tomater.
For at være sikker på at risikoen for nattefrost er ovre, udplantes tomater på friland her ikke før omkring den 24. maj (Det er en dato, som folk her husker - det er nemlig "Victoriedag"). Da vi i år havde et utrolig vådt forår, kunne jeg ikke engang klargøre højbedene før midt i juni, så jeg var lidt spændt på, hvordan planterne ville udvikle sig.
Efter det meget våde forår besluttede vejrguderne, at nu skulle vi have en lang periode med tørke, usædvanligt høje temperaturer (med høj luftfigtighed, som får det til at føles endnu varmere) og i en måneds tid havde vi mellem 30 og 37 graders varme om dagen, 25-27 om natten - og slet ingen regn.
Nå, planterne kunne godt lide varmen (og den tår vand, som jeg gav dem) og det varede ikke længe før de første små, grønne tomater viste sig.
Hov, hvad er det?
De er slet ikke så nemme at få øje på, de "små" "Horned Tomatoworms"; men der er et eller andet, som fanger øjet, et afgnavet blad, en tomat mangler et stort stykke eller måske er det nogle temmeligt store efterladenskaber på bladene.
Så går jeg på jagt, for disse larver af en stor natsværmer kan hurtigt æde sig igennem en tomatplante. Jeg finder dem som regel siddende på undersiden af bladribben - i fuld gang med at gumle. De er på størrelse med en finger (og mine hænder er altså IKKE små). Så plukker jeg dem, og de kommer under støvlen. 
Så har tomaterne fred, og snart kan jeg høste dejlige solmodne tomater.

Gule, orange, grønne, sorte, røde, pink..........Det er blevet til nogle få poser til fryseren, og i morgen, Ellen, bliver det varm tomatsalat.