06 September 2011

Tomater

Vi har en meget stor "have" (ja, ukrudtet har desværre taget overhånd, og jeg har svært ved at få styr på det hele), og vores køkkenhave består af nogle højbede 120x240cm, idet vores jord er en meget tung, og desværre også våd, lerjord.
Tomater skal jeg have, og det bliver også altid til mange planter, idet jeg gerne vil have nogle forskellige slags. Da Ellen (Hos Mommer) i dag var så sød at give opskriften på sin varme tomatsalat fik jeg lyst til at skrive lidt om mine tomater.
For at være sikker på at risikoen for nattefrost er ovre, udplantes tomater på friland her ikke før omkring den 24. maj (Det er en dato, som folk her husker - det er nemlig "Victoriedag"). Da vi i år havde et utrolig vådt forår, kunne jeg ikke engang klargøre højbedene før midt i juni, så jeg var lidt spændt på, hvordan planterne ville udvikle sig.
Efter det meget våde forår besluttede vejrguderne, at nu skulle vi have en lang periode med tørke, usædvanligt høje temperaturer (med høj luftfigtighed, som får det til at føles endnu varmere) og i en måneds tid havde vi mellem 30 og 37 graders varme om dagen, 25-27 om natten - og slet ingen regn.
Nå, planterne kunne godt lide varmen (og den tår vand, som jeg gav dem) og det varede ikke længe før de første små, grønne tomater viste sig.
Hov, hvad er det?
De er slet ikke så nemme at få øje på, de "små" "Horned Tomatoworms"; men der er et eller andet, som fanger øjet, et afgnavet blad, en tomat mangler et stort stykke eller måske er det nogle temmeligt store efterladenskaber på bladene.
Så går jeg på jagt, for disse larver af en stor natsværmer kan hurtigt æde sig igennem en tomatplante. Jeg finder dem som regel siddende på undersiden af bladribben - i fuld gang med at gumle. De er på størrelse med en finger (og mine hænder er altså IKKE små). Så plukker jeg dem, og de kommer under støvlen. 
Så har tomaterne fred, og snart kan jeg høste dejlige solmodne tomater.

Gule, orange, grønne, sorte, røde, pink..........Det er blevet til nogle få poser til fryseren, og i morgen, Ellen, bliver det varm tomatsalat.

10 comments:

  1. Årh, hvor ville jeg gerne have så mange hjemmedyrkede tomater, men du har da dit at slås med for at nå så langt...
    FINGERstore larver - addr! Der er ikke noget at sige til, at de hurtigt kan få ædt en plante eller flere - usch hvor må det være ulækkert at træde på sådan en stor karl... men nødvendigt...
    Det bliver spændende at se, om du synes om den varme tomatsalat.

    Som jeg også skrev omme hos mig selv, så er det altså rigtig rart at høre fra dig igen efter din lange pause :-)
    Nu kan jeg forstå hvorfor du holdt den pause: du har jo simpelthen ligget og ikke kunnet andet end at gispe af varme. Hold da op, hvor har I haft det hedt!

    ReplyDelete
  2. Hvor er jeg altså glad for, at vi har dig tilbage på bloggen. Men de vejrforhold du beskriver, kan få enhver til at nedsætte aktivitetsniveauet til et absolut minimum.

    Sikken en skøn kurvfuld tomater du har plukket. Selv om jeg tidligere var i stand til at plukke tomater i store mængder, så har mængden aldrig været så stor. Tidligere i Danmark havde vi tomaterne i drivhus og duften af en tomat der har vokset enten i drivhus eller på friland er bare så dejlig, Den duft oplever man aldrig ved købte tomater.

    Fy for søren for nogle bæster du er nødt til at dele dine tomater med.

    En skøn dag til dig, Lene.

    ReplyDelete
  3. Ja, Ellen - skønt at være tilbage igen, jeg har savnet Jer.
    Det har godt nok været varmt helt indtil midten af august. Nu nyder vi faktisk, at her er ret køligt igen (vi har ikke, som de fleste her, air-conditioner).
    Desuden har vi haft dejlige familiebesøg fra både San Francisco, Danmark og England, så sommeren er gået alt for hurtigt :-)
    Og du har så sandeligt også ret i, at de bæster er ulækre at træde på. Nærmest gummiagtige og så eksploderer de - tilsyneladende fyldt med grønt slim. Bvadr, jeg kigger den anden vej og sørger for ikke at ramme noget, når de eksploderer.

    ReplyDelete
  4. Tak Annette, jeg har savnet Jer alle i min blogverden!
    Jeg har nok lidt for mange tomater til 2 mennesker - og så et par naboer - men jeg kan så godt lide de forskellige slags. Vi spiser så mange, vi kan, medens de er friskplukkede - og som du siger dufter utroligt dejligt - for en solmoden tomat er super. Heldigvis er det let at fryse dem også, for jeg kunne ikke holde ud til at se dem gå til spilde.
    En skøn dag til dig også.
    Lene

    ReplyDelete
  5. Hej igen Lene, jeg kom pludselig til at tænke på, kan I lide syltede grønne tomater? De er søde ja, men helt vidunderlige. Jeg har min tidligere svigermors opskrift på syltede grønne tomater, hvis du er interesseret, så sender jeg den ☺.
    Regnvejrshilsener fra Holland

    ReplyDelete
  6. Hej Annette - ja tak, jeg vil meget gerne have opskriften på de syltede grønne tomater. Min mor plejede at lave dem; men jeg har ikke opskriften.

    ReplyDelete
  7. This comment has been removed by the author.

    ReplyDelete
  8. Syltede grønne tomater, det var også min tanke at forslå, dem med vanille?! Jeg bruger opskriften fra Frk. Jensens syltebog og de er fantastiske hver gang... :-p Uhm! God fornøjelse!

    ReplyDelete
  9. Hej Mai-Britt, tak - hvis der bliver nogle grønne at sylte, vil jeg helt sikkert prøve det i år.

    ReplyDelete
  10. Jeg googlede for sjov 'syltede grønne tomater' og der kommer en del opskrifter op. Jeg prikker hul i tomaterne lidt mere end der nok er meningen, men det giver mere vanillesmag. Desuden lagrer jeg dem i mindst 1 år for så bliver de bedst. De er meget populære til gæstebud her...
    Tak for din hilsen. Jeg har set dine søde dyr, og schæferen er enorm! Jeg ved ikke om jeg har ret, men jeg synes Mosto er blevet mindre efter han er blevet kastreret?! Han virkede måske større fordi han altid "pustede" sig op for at beskytte os alle sammen. En Schæferhund er en flot hund!! Min mand ønsker sig en når/hvis vi flytter i hus engang... En hund fylder lidt mere end en undulat ;-)

    ReplyDelete

Tak fordi du kiggede ind! Kommentarer er altid velkomne.